Geeti Amiri Kjær: Det var en symbolpolitisk happening at lukke Pusher Street – nu breder et fuldstændigt ukontrolleret salg af hash sig

by TheBakedDane

14 comments
  1. Men så længe borgerne støtter op om køb af narko, så er der jo et salg i det. Det er jo ikke anderledes en Temu, Wish, osv.

  2. AI genereret resume af den fulde artikel:

    > Geeti Amiri Kjær kommenterer på Pernille Rosenkrantz-Theils kandidatur som Socialdemokratiets kommende overborgmester i København og reflekterer over udfordringerne, der venter hende – især problematikken omkring hashhandel og bandevold i byens socialt udsatte områder. Valget af Rosenkrantz-Theil var forventet, da ingen andre kandidater havde meldt sig. Kjær undlader at bedømme, om Rosenkrantz-Theil er den rette til posten, men påpeger, at et politisk skifte kræver mere end lokal forankring og selvbetegnelse som “ærkekøbenhavner.”

    > Kjær fremhæver hashmarkedets spredning som et særligt presserende problem. Efter lukningen af Pusher Street på Christiania er hashhandlen rykket fra Christiania ud til byens udsatte boligområder. Kjær beskriver, hvordan bander nu benytter legepladser i disse områder som salgssteder og rekrutterer mindreårige til distribution, mens beboerne står uden reelle muligheder for at få stoppet udviklingen. Hun understreger, at lukningen af Pusher Street har været symbolpolitik uden konkrete resultater og kalder beslutningen “katastrofal” i forhold til at bekæmpe bandernes magt. I hendes optik har tiltaget blot styrket banderne og skabt utryghed for børnefamilier i udsatte kvarterer, hvor børn allerede kæmper med at finde stabilitet og trivsel.

    > Hun kritiserer samtidig politiets påstand om, at hashsalget ikke er steget væsentligt uden for Christiania, idet hendes egne oplevelser i de socialt belastede boligområder indikerer noget andet. Her er hashmarkedet blevet en fast del af hverdagen, og der er, ifølge Kjær, et stigende antal konflikter, som beboerne ofte ikke anmelder, da det kan have konsekvenser.

    Jeg vil lige indskyde at politiets udtalelser er fra april og altså ganske kort tid efter lukningen.

    > Kjær mener, at kampen mod banderne kunne styrkes ved at genoverveje kriminaliseringen af cannabis, idet hun påpeger, at unge, som forbruger hash, ofte bliver ofre for banderne og har brug for støtte frem for kriminalisering. Hun fremhæver også egne erfaringer fra sin ungdom i et udsat område, hvor hashhandlen og bandeindflydelse havde en negativ indvirkning på de unges muligheder og tryghed.

    > Afslutningsvis argumenterer Kjær for, at en effektiv overborgmester bør skabe en by, der er tryg og inkluderende for alle – også dem, der lever i parallelsamfund. Hun kritiserer den manglende politiske vilje til at tage ansvar og handle på problemerne, som er særligt fremtrædende i socialt udsatte boligområder. Hun peger på, at Socialdemokratiet bør sikre sin indflydelse ved at genvinde tilliden i disse kvarterer og skabe reelle forbedringer, og hun efterlyser politikere, der vil bruge deres magt til borgernes bedste.

  3. >Banderne har i lang tid haft salgsboder på legepladser

    Shit, så når mine børn leger legehuset er et ishus, så er de faktisk allerede ude på en alvorlig glidebane..?! 

  4. Jeg har ret svært at se hvordan en legalisering skal betyde at banderne forsvinder. I Denver, Colorado, eksempelvis, beslaglagde politiet [kun 74% mindre hash i 2022 end i 2012, lige før det blev legaliseret](https://www.marijuanamoment.net/denver-police-processed-record-low-amount-of-illicit-marijuana-as-states-legal-cannabis-market-evolves-city-report-shows/). Jeg ved ikke hvad hash koster, men jeg ved at hvis du skal vælge mellem 100 kroner for illegal hash eller 100 kroner plus moms, afgifter og indtægtskatter til dem der står for produktionen for legal hash, så bliver det illegale hurtigt attraktivt

  5. Alle havde forudset det, det har direkte været en taktisk grund til ikke at lukke gaden.
    Det bliver fremadrettet en umulig opgave for myndighederne at få kontrol over nu. Muligvis bliver dette vejen til en legalisering når man indser mængden af kaoset der vil sprede sig.

  6. Er der virkeligt nogle der tror at pusher street blev lukket for at komme alt hashsalg til livs?

    Det var da mere for at få det værk fra Christiania, hvilket det i nogen grad har gjort.

  7. Legaliser lortet så staten faktisk kan få en bid af kagen gennem moms, i stedet for vi betaler ekstra gennem mere politi og hospitals regninger og frygt.

  8. Meget af salget er jo også rykket over på sociale medier og digitale tjenster. Hvertfald hvis man sammenligner med 2004 over pusherstreet også blev ryddet og salget spredte sig over hele byen.

    Salg af narko og cannabis via SoMe og digitale tjenster skaber en del andre problemer som vi tidligere ikke havde. Politiet skal igennem en hel anden mere krævende indfiltrering for at pågriber pusherne. Før kunne de bare sætte sig op i en lejlighed med en kikkert.

    Dernæst risikerer unge også nemmere at blive introduceret til narko og cannabis fordi tilgangen er helt anderledes og via de platforme de i forvejen bruger. Og adgangen til andre hårdere rusmidler via disser kanaler er også blevet nemmere. Og der er også risiko for få syntetisk cannabis istedet for f.eks almindelig hash , hvilket kan være meget farligt.

    Så adgangen især for unge er blevet nemmere. Politiets arbejde er blevet svære og mere ressourcekrævende. Adgangen til hårdere stoffer er også blevet nemmere og de belastede kvartere er blevet mere belastet. Og hvad har vi opnået så?

  9. Bliver salget i dag ikke i højere grad koordineret online alligevel? Det virker da ikke til at det blev den vilde bandekrig som blev spået. Ikke mere end normalt i hvert fald.

Comments are closed.