Håber overskriften giver mening. Det der skete var:
> Den 74-årige var tiltalt for legemsangreb med døden til følge, fordi han sidste år forvildede sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt.
>Kvinden bad ham om at gå ud, men den 74-årige troede på grund af sin hjernesygdom angiveligt, at han var i sit eget hjem og blev vred. Det fik ham til at skubbe den 99-årige omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun samme dag blev opereret. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.
Debatten har herefter gået på om han vil være for farlig at have på et demensplejehjem sat overfor om en retspsykiatrisk afdeling har rammerne som demens kræver.
Manden skal på demenssygehus evt. med en vagt for at undgå en lignende situation – har har intet at gøre på retspsykiatrisk hospital-/afdeling…. Manden er syg…. Og aner ikke hvad han laver.
“Samtidig mener Retten, at han, uanset om han lider af demens, burde have vidst, at det kunne koste en så gammel, og spinkel kvinde livet, at han skubbede til hende og udøvede vold mod hende.”
Selvfølgelig er det trist for kvinden og hendes pårørende, men det er da helt væk hvis retten mener, at manden burde have vidst hvilke konsekvenser han handling kunne få! Manden er for pokker da dement..
Min mor har demens i et tidligt stadie. Historier som denne gør mig rædselsslagen for at sende hende på plejehjem når det engang bliver tid.
Det er en ulykkelig sag, men lige som alle andre ender en demensramts rettigheder der, hvor de er til fare for andre mennesker. Og hvis personalet tydeligvis ikke er i stand til at garantere de andre beboeres sikkerhed i fællesskab med ham her, hører han bare ikke til på en plejehjem.
Problemet er tit, at svært demente mennesker ikke nødvendigvis er erklæret under værgemål. De er derfor ansvarlige for deres handlinger, indtil en konkret sag føres mod dem for en konkret handling – og deres dom så reflekterer at de i denne konkrete sag var sindssyg i gerningsøjeblikket.
Alternativet ville være, at man på baggrund af bestemte diagnoser – på forhånd var erklæret som straffri uanset sine handlinger. I den situation, kunne enhver læge diagnosticere en patient straffri, uden at politi eller domstole var indblandet.
Kan man overhovedet operere en på 99 med forventning om at noget så stort som en operation kan hele sig igen? Men det er også et vildt kald hvis man skal sige “det kan ikke betale sig”.
Igen retslægerådet der modsiger øvrig sagkundskab på området der fører til en dom. Anklageren kalder dem for det ypperste indenfor feltet. Tror hvis man skal se nærmere på dem. Det er jo ret meget magt de har når alle andre eksperter i verden kan fejes til side ud fra deres vurdering. Har de nogen fagpersoner indenfor demens og/eller hvordan behandling af psykisk syge i forhold til demente foregår? Kan huske omskæringssagen hvor et ægtepar blev dømt fordi de mente at deres 2 døtre var omskåret, selvom en førende ekspert på feltet havde udtalt at deres metode til at afgøre det var forkert. Hendes udsagn derimod blev argumenteret for, jeg har intet argument hørt fra retslægerådet. Dem der udtaler sig i denne her sag imod virker til at have gode argumenter også og giver mig et indtryk af at de har en faglig indsigt de gør brug af. Jeg får mere og mere indtrykket af at det retslægeråd bare er en gruppe mennesker der uden specifik faglig viden sætter sig op til at vide bedst.
Det er krænkende for retsfølelsen. Det stiller forsvaret i alle sager dårligt når der er en medicinsk involvering i sager.
Så er den første generation af rockere begyndt at flytte på plejehjem?
Min reservebedste var nabo til afdøde. Han prøvede også at gå ind til hende. Det er en frygteligt sag, utrolig tragisk og sørgelig for alle. Tror ikke der findes nogen god løsning.
Det er et dødsygt samfund der dømmer en syg mand til anbringelse under forhold, der er helt uegnede til at varetage hans sygdom. I stedet burde man sørge for ordentlige forhold på demensafsnittene, herunder under hvilke forhold alvorligt syge anbringes/passes/har frihed til at gå hvor de vil…
![Demensramt [74-årig] mand dømt til 'dybt forfærdelig' anbringelse [efter vold mod 99-årig som døde]](https://www.europesays.com/wp-content/uploads/2024/10/e3mas27jGoQ03SDeSUuYZLso9zk4HoEfIHpjxALqugM-1920x1024.jpg)
10 comments
Håber overskriften giver mening. Det der skete var:
> Den 74-årige var tiltalt for legemsangreb med døden til følge, fordi han sidste år forvildede sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt.
>Kvinden bad ham om at gå ud, men den 74-årige troede på grund af sin hjernesygdom angiveligt, at han var i sit eget hjem og blev vred. Det fik ham til at skubbe den 99-årige omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun samme dag blev opereret. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.
Debatten har herefter gået på om han vil være for farlig at have på et demensplejehjem sat overfor om en retspsykiatrisk afdeling har rammerne som demens kræver.
Manden skal på demenssygehus evt. med en vagt for at undgå en lignende situation – har har intet at gøre på retspsykiatrisk hospital-/afdeling…. Manden er syg…. Og aner ikke hvad han laver.
“Samtidig mener Retten, at han, uanset om han lider af demens, burde have vidst, at det kunne koste en så gammel, og spinkel kvinde livet, at han skubbede til hende og udøvede vold mod hende.”
Selvfølgelig er det trist for kvinden og hendes pårørende, men det er da helt væk hvis retten mener, at manden burde have vidst hvilke konsekvenser han handling kunne få! Manden er for pokker da dement..
Min mor har demens i et tidligt stadie. Historier som denne gør mig rædselsslagen for at sende hende på plejehjem når det engang bliver tid.
Det er en ulykkelig sag, men lige som alle andre ender en demensramts rettigheder der, hvor de er til fare for andre mennesker. Og hvis personalet tydeligvis ikke er i stand til at garantere de andre beboeres sikkerhed i fællesskab med ham her, hører han bare ikke til på en plejehjem.
Problemet er tit, at svært demente mennesker ikke nødvendigvis er erklæret under værgemål. De er derfor ansvarlige for deres handlinger, indtil en konkret sag føres mod dem for en konkret handling – og deres dom så reflekterer at de i denne konkrete sag var sindssyg i gerningsøjeblikket.
Alternativet ville være, at man på baggrund af bestemte diagnoser – på forhånd var erklæret som straffri uanset sine handlinger. I den situation, kunne enhver læge diagnosticere en patient straffri, uden at politi eller domstole var indblandet.
Kan man overhovedet operere en på 99 med forventning om at noget så stort som en operation kan hele sig igen? Men det er også et vildt kald hvis man skal sige “det kan ikke betale sig”.
Igen retslægerådet der modsiger øvrig sagkundskab på området der fører til en dom. Anklageren kalder dem for det ypperste indenfor feltet. Tror hvis man skal se nærmere på dem. Det er jo ret meget magt de har når alle andre eksperter i verden kan fejes til side ud fra deres vurdering. Har de nogen fagpersoner indenfor demens og/eller hvordan behandling af psykisk syge i forhold til demente foregår? Kan huske omskæringssagen hvor et ægtepar blev dømt fordi de mente at deres 2 døtre var omskåret, selvom en førende ekspert på feltet havde udtalt at deres metode til at afgøre det var forkert. Hendes udsagn derimod blev argumenteret for, jeg har intet argument hørt fra retslægerådet.
Dem der udtaler sig i denne her sag imod virker til at have gode argumenter også og giver mig et indtryk af at de har en faglig indsigt de gør brug af.
Jeg får mere og mere indtrykket af at det retslægeråd bare er en gruppe mennesker der uden specifik faglig viden sætter sig op til at vide bedst.
Det er krænkende for retsfølelsen. Det stiller forsvaret i alle sager dårligt når der er en medicinsk involvering i sager.
Så er den første generation af rockere begyndt at flytte på plejehjem?
Min reservebedste var nabo til afdøde. Han prøvede også at gå ind til hende. Det er en frygteligt sag, utrolig tragisk og sørgelig for alle. Tror ikke der findes nogen god løsning.
Det er et dødsygt samfund der dømmer en syg mand til anbringelse under forhold, der er helt uegnede til at varetage hans sygdom. I stedet burde man sørge for ordentlige forhold på demensafsnittene, herunder under hvilke forhold alvorligt syge anbringes/passes/har frihed til at gå hvor de vil…
Comments are closed.