Bekymrede influencere markerer næsten alt som reklame: Nu har 120 sendt brev til minister og forbrugerombudsmand

by SomeAd9048

33 comments
  1. Udmærket.

    Alt, der gør det markant mere besværligt og generelt til en dårlig oplevelse at være influencer, er kun et stort plus i min bog.

  2. Men…. Influencere er jo omvandrende reklamer…

    Det er jo hvad der gør at man i det hele taget kan leve online som influencer…

    Enten får du en bid af kagen for reklamerne på eks. YouTube, eller også får du sponsorater for at reklamere for forskellige produkter..
    Hvordan kan nogen være i tvivl om det, især når de lever af det !?

  3. Altså, hvis alt man laver *er* reklame, så bør alting markeres som reklame. Det giver vel god mening. At vi så befinder os så dystopisk langt nede i billedindustrien, at det er blevet omstændighederne for mange, at de gør dem selv til en levende reklamesøjle, er måske det, vi burde kritisere.

    *æ*: Tag eksempelvis en influencer der bruger sit eget udtryk på chipsposer, på bamser, eller sit navn på diverse køkkenmaskiner, makeupartikler, osv. I de situationer er det svært at adskille hvad som helst de gør, fra reklamer for de produkter, netop fordi at selv deres hyggelige familietur i Tivoli, opbygger deres brands, deres navn, osv. Så selvom der ikke er tale om direkte reklame, er der tale om indirekte reklame, og det bør deklareres. Uanset hvor dystopisk det end er. Det er jo ikke sådan, at den slags reklamer er fremmede for reklameindustrien historisk set. Jeg tror i hvert fald at vi har eksempler på det, siden 1950erne.

  4. Jeg hader influencer-økonomien lige så meget som de fleste, men de har fat i noget her. Der mangler en afklaring på flere områder, og Forbrugerombudsmanden har nok ikke selv svarene. Som Professoren klogt siger i slutningen af artiklen, så kan det være gunstigt at prøve et bredt udpluk sager for at afsøge, hvor grænserne går.

    Der skal uden tvivl ske en stramning og opdatering af loven, så vi får en ordentlig og retfærdighed lovgivning, der passer til de sociale mediers flydende natur, og hvordan disse platforme kan bruges for at påvirke især børn og unge. Men det hjælper ingen, hvis ikke også de centrale aktører forstår, hvordan de skal agere.

  5. Hvis alt skal markeres som reklame får det mig lidt til at overveje hvornår man så er at betragte som en influencer… Skal almindelige mennesker også markere alle deres opslag som reklame? Er det ved 1000 følgere, 10.000 følgere, eller 100.000 følgere dette gælder?

    Før var det jo en del nemmere. Hvis du har fået en ydelse imod at promovere et produkt, om det så er produktet selv eller penge, så er det reklame uanset hvor mange følgere du har.

  6. Influencerbegrebet findes ikke. Det er et forsøg på at i-boks-sætte en del af reklame-boksen og udkrystallisere komponenter herfra. Men influencere kommer fra præcis samme kasse som reklamer og markedsføring og de skal betragtes præcis på samme måde. 

  7. Bliver sgu altid lidt overrasket over, hvor mange der kan få ondt i røven over at folk laver reklamer på sociale medier. Og i øvrigt er gode til det.

    Reklamer har været en del af samfundet mindst 100 år.

  8. >- Vi er ret bekymrede for, at det simpelthen bliver rigtig svært at skelne mellem, hvornår vi har fået penge for at lave et opslag, og hvornår gør vi det af egen fri vilje, fortæller Rasmus Kolbe, der som influencer er kendt som Lakserytteren.

    Det er da vel ikke så svært at vide om du har skrevet under på en aftale omkring en form for kompensation for at lave et opslag.

    Jeg ved godt at man som ser kan kommer ud for at linjerne bliver lidt slørret, men hvis man selv står og laver indholdet kan jeg ikke se at det er så svært. Man ved vel hvornår man laver noget der er et firmas ide, får penge eller kompensation for noget, eller har en form for samarbejde med en organisation eller lokalitet hvor man laver indholdet.

  9. Fordi de er en stor reklame søjle, og det må de snart indse.
    De har selv valgt at deres indtægt er baseret på reklamer, så må de sætte sig ind i reglerne eller helt lade være.

  10. Godt. Langt størstedelen af deres materiale *er* reklamer, og hvis deres bekymring er, at de ikke ved, hvor meget sort/skjult reklame, de må gøre, så kan jeg nok godt acceptere, at man arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, hvor det hele bliver lagt frem.

  11. Udfordringen ved, at alt skal markeres som reklame er, at markeringen bliver udvasket og ligegyldig.

    Det betyder i opfattelsen, at intet er reklame.

    Hvis alt er reklame, er intet reklame.

    Det har den konsekvens for forbrugeren, at de ikke aner, hvad en given influencer er blevet betalt for at omtale positivt og hvad de af sig selv omtaler positivt.

    Ergo bliver betydningen af en reklame angivelse totalt udvisket.

  12. Lad os nu bare forbyde de der såkaldte influencers virksomhed, på samme måde som man burde forbyde de der spilreklamer i fjernsynet, og på samme måde som reklamer for tobak allerede _er_ forbudt. Hvis det er noget lort, så afskaf det.

  13. Jeg forstår ikke at det er så svært. Hvis man har modtaget et produkt _gratis fra en der står til at vinde noget ved en anbefaling_ så er en _anbefaling en reklame_.

    Ligeledes _hvis man har modtaget økonomisk støtte eller gaver og man anbefaler et produkt fra afsenderen_ så er en _anbefaling en reklame_.

    Er det helt forkert?

  14. Det lyder vel meget rigtig. Alt det de laver er reklame, det er jo derfor de er der!

  15. Det er så sjovt, at så mange herinde. Har så ondt i røven over at influencere kan leve af det de laver.

    “fÅ ET rIgTiGT ArBeJdE”

    De laver et produkt som folk konsumere og tjener derved penge. Det er vel for helvede definitionen af arbejde??

    Hvad er “et rigtigt” arbejde?

    Hold nu kæft bare fordi du ikke kan lide dem eller det de står for. Så er deres arbejde lige så rigtigt som alle andres.

  16. Det er da også en fjollet fortolkning. Hele idéen er jo, at man skal markere reklame, så publikum kan se, at personen er blevet betalt, hvilket kan påvirke deres holdning. Hvis de skal markere alt som reklame, så er det jo det samme, som hvis intet var markeret som reklame.

  17. Citat fra artiklen, der udstiller problematikken:

    >Fremover bør alt indhold fra influencerne være omfattet markedsføringsloven – ikke bare de kommercielle samarbejder, hvor en influencer for eksempel reklamerer for en virksomhed.

    >Forbrugerombudsmanden lægger altså op til, at **opslag kan anses for reklame for andre, hvis en virksomheds produkter optræder i det**, selvom influenceren ikke har fået penge eller gaver for det.

    Det er en vanvittig tolkning!

    Jeg kan lave et helt absurd eksempel.

    Jeg bruger briller og de er tilfældigvis købt hos Louis Nielsen. Hvis jeg filmer mig selv eller tager et billede og lægger ud på SOME, er det nu pr. definition en reklame for Louis Nielsen.

    Hvis jeg har en Carhartt t-shirt på, er det en reklame for Carhartt.

    Hvis baggrunden er mit IKEA køkken, er det en reklame for IKEA.

    Hvis væggen er malet med Flügger maling, er det reklame for Flügger.

    Det er fuldstændig absurd.

    Det er helt sikkert ikke sådan, det er tiltænkt, men det er konsekvensen.

    **Reglerne er ikke gennemtænkte, fordi grænsen ikke er defineret, men alt bare pr. definition nu er reklame.**

    Det betyder i praksis, at forbrugeren ingen chance har for at gennemskue, hvorvidt en influencer er blevet betalt eller ej og derved udviskes grænserne for reklame fuldstændigt.

    **Hvis alt er reklame – er intet reklame.**

    Er influenceren blevet betalt for at have den positive holdning eller ej. Det vil ikke længere være muligt for forbrugeren at gennemskue.

  18. Jeg tænker at de fleste burde kunne klare sig med en disclaimer i deres profiltekst:

    “Medmindre at andet er oplyst, er der ikke modtaget betaling for produkter eller firmaer vist i videoer eller på billeder, brug af et produkt der ikke er markeret som betalt reklame skal ikke anses for en godkendelse eller reklame for produktet (vi mangler et godt ord for endorsement på dansk)”

    Men – når man så lige ser det billede af lakserytteren, så bør der helt sikkert være et reklame-tag på det, da han har et af sine egne produkter stående synligt bagved.

  19. Når influenceren bliver produktet og vælger at lægge sig selv ud på et socialt medie eller en livestream, jamen så er det reklame. Især hvis ansigtet også er sat på en pose chips, energidrik eller hvad ved jeg.

  20. Jeg er egentlig dybest set ligeglad med influencere og hvad de reklamerer med. Det er nemt, at gennemskue, at de agerer reklamesøjler (hvis du bliver narret af dem, så fortjener du at miste dine penge – vi skal simeplthen til at stoppe med at lave bjørnetjenester og redde idioterne ude i samfundet).

    Det er sgu langt mere vigtigt, at få vi vores politikere iført NASCAR jakker, hvor man kan se hvem der sponsorer dem eller smider penge i deres erhvervsklubmedlemskab.

  21. De 120 burde komme tilbage i skole i stedet for at sidde på sociale medier. Så kunne de lære hvad ordet “influencer” betyder: En som påvirker andres holdninger. Altså reklamefolk.
    Hvis man er influencer er alt man laver reklame, for hvis det ikke er en reklame er du jo ikke igang med at påvirke holdninger og så er du ikke influencer.

  22. Influenzaer: Vil gerne lave en forretning af sine sociale medie-konti

    Også Influenzaer: Det var ik’ sådan vi mente det!!!

  23. Jeg er træt af influencere der vræler. Deres eksistens er jo bygget på reklamer, så selvfølgelig skal dette reguleres ligesom resten af reklamebranchen. Der er ingen der har tvunget dem til at blive influencere, og hvis det er så slemt at være det, så find på noget andet at lave

  24. Ligger det ikke også LIDT i det at være influenser? Altså at du laver reklamer for alverdens ting?

  25. Hvis alt bliver markeret som reklame, bliver forbrugerne først vildledt. Så er vi jo left in the dark.

  26. Av, der sidder godt nok nogle “influencers” med ondt i røven over at de ikke længere kan narre unge og naive mennesker, men nu skal være ærlige og melde ud at alt hvad de siger og gør, er reklame. Det er de jo betalt til.

  27. Politikere skulle til at gøre det samme, når din indfører nye love. Hvem er de blevet sponsoreret af, hvem giver dem muligheden for en toppost når de ikke gider politik mere <3

  28. Burde det ikke være ret simpelt? (Det er det helt sikkert ikke). Hvis du bringer et produkt ind i din video og du får en ydelse, tjeneste eller betaling for det er det reklame. Hvad misser jeg?

Comments are closed.