>Det er fakta. Men i sidste ende er det Gud, der driver hele værket, mener Asbjørn Asmussen.
>- Vi må bede Gud om at gribe ind og skabe ny vækkelse. Nye opgangstider, også rent åndeligt. Det har vi set før i historien. Det tror vi også, kan ske igen.
Jeg elsker den her form for logik. Gud driver hele værket, men det er selvfølgelig ikke Guds skyld, at der er et fald i medlemmer. Der må i stedet være tale om en eller anden fejl, som Gud ville rette hvis de opdagede det. Det er meget sigende for Indre Missions indre logik.
Det skyldes vel også i høj grad den generelle affolkning i landdistrikterne. Indre Mission står fx utroligt stærkt i Christianskirken i Aarhus, og de døjer ikke med faldende besøgende overhovedet.
>’Vi må bede Gud om at gribe ind og skabe ny vækkelse.’
Jeg tror jeg har fundet årsagen til deres problemer. 
Gud hjælper dem, der hjælper sig selv 🙏
Det er da bare dejligt, at deres gamle løgne dør ud, i takt med at folk bliver mere og mere selvtænkende.
Lad falde hvad ikke kan stå
Umildbart viser udviklingen jo at gud hader indre mission og elsker taylor swift.
Man skal ikke tage fejl af, at kirkelige bevægelser og menigheder tilbyder et stærkt og (fornemmer jeg oprigtigt) også positivt fællesskab og socialt rum, som særligt kommer ældre og ensomme mennesker til gode.
Kæden hopper bare af, når det bliver dominerende på en negativ måde, hvor de begynder at fortælle folk, hvordan de skal leve eller ikke leve. Sådan som netop Indre Mission har for vane. Jeg hørte f.eks. fra en homoseksuel studiekammerat, at det ikke ligefrem var pissehamrende fedt at vokse op i Vestjylland for 30-40 år siden.
Derfor er det svært at have virkelig ondt af Indre Mission – selv det er synd for de mennesker, der oplever at deres fællesskab smuldrer. Men så må de altså lukke lidt op og finde deres venner et andet sted. Og allerhelst et sted, som ikke har det med at fortælle folk, at de skal gøre sådan og sådan, *for ellers* *ender du i Helvede og skal æde svovl i Evigheden!*
Mennesker er notorisk bange for at lade normer/ting osv. dø ud. Altså de har holdt den kørende i 125år. Skulle vi ikke lade det være ved det og så genopfinde sig selv?
Evt. pille det der religion ud af det? Vi er jo meget mere oplyste i dag end for bare 50 år siden. Det har ikke den store relevans mere.
Der findes nogle enormt rare og omsorgsfulde/næstekærlige mennesker i indre mission, men filmen knækket altså for mig, over at de tror jeg havner i helvede, hvis ikke jeg tror på det samme som dem.
11 comments
>Det er fakta. Men i sidste ende er det Gud, der driver hele værket, mener Asbjørn Asmussen.
>- Vi må bede Gud om at gribe ind og skabe ny vækkelse. Nye opgangstider, også rent åndeligt. Det har vi set før i historien. Det tror vi også, kan ske igen.
Jeg elsker den her form for logik. Gud driver hele værket, men det er selvfølgelig ikke Guds skyld, at der er et fald i medlemmer. Der må i stedet være tale om en eller anden fejl, som Gud ville rette hvis de opdagede det. Det er meget sigende for Indre Missions indre logik.
Det skyldes vel også i høj grad den generelle affolkning i landdistrikterne. Indre Mission står fx utroligt stærkt i Christianskirken i Aarhus, og de døjer ikke med faldende besøgende overhovedet.
>’Vi må bede Gud om at gribe ind og skabe ny vækkelse.’
Jeg tror jeg har fundet årsagen til deres problemer. 
Gud hjælper dem, der hjælper sig selv 🙏
Det er da bare dejligt, at deres gamle løgne dør ud, i takt med at folk bliver mere og mere selvtænkende.
Lad falde hvad ikke kan stå
Umildbart viser udviklingen jo at gud hader indre mission og elsker taylor swift.
Man skal ikke tage fejl af, at kirkelige bevægelser og menigheder tilbyder et stærkt og (fornemmer jeg oprigtigt) også positivt fællesskab og socialt rum, som særligt kommer ældre og ensomme mennesker til gode.
Kæden hopper bare af, når det bliver dominerende på en negativ måde, hvor de begynder at fortælle folk, hvordan de skal leve eller ikke leve. Sådan som netop Indre Mission har for vane. Jeg hørte f.eks. fra en homoseksuel studiekammerat, at det ikke ligefrem var pissehamrende fedt at vokse op i Vestjylland for 30-40 år siden.
Derfor er det svært at have virkelig ondt af Indre Mission – selv det er synd for de mennesker, der oplever at deres fællesskab smuldrer. Men så må de altså lukke lidt op og finde deres venner et andet sted. Og allerhelst et sted, som ikke har det med at fortælle folk, at de skal gøre sådan og sådan, *for ellers* *ender du i Helvede og skal æde svovl i Evigheden!*
Mennesker er notorisk bange for at lade normer/ting osv. dø ud. Altså de har holdt den kørende i 125år. Skulle vi ikke lade det være ved det og så genopfinde sig selv?
Evt. pille det der religion ud af det? Vi er jo meget mere oplyste i dag end for bare 50 år siden. Det har ikke den store relevans mere.
Der findes nogle enormt rare og omsorgsfulde/næstekærlige mennesker i indre mission, men filmen knækket altså for mig, over at de tror jeg havner i helvede, hvis ikke jeg tror på det samme som dem.
Jesus! Take the wheel!
Comments are closed.